Viet under åben himmel
13 par blev lørdag viet ved Kunstværket Den Uendelige Bro i forbindelse med Sculpture by the Sea
Det har været stor interesse for at blive viet til udstillingen Sculpture by the Sea i Aarhus.
13 par sagde lørdag formiddag ja til hinanden med kunstværket Den Uendelige Bro som baggrund. Skulpturen har et omfang på 200 meter og er placeret i de smukke omgivelser på stranden og i vandet nedenfor Varna Palæet.
Et af de par, der blev viet, var Camilla Hinge og Lars Jensen, som efter vielsen begge hedder Hinge Jensen.
Der er en særlig grund til, at de valgte en vielse på broen under åben himmel.
- Det er fordi, jeg er kunst historiker og også viser rundt herude. Så arbejder jeg på inde på Aros. Vi synes, det var lidt mere festligt end at blive viet på rådhuset, så det var lidt anderledes, siger Camilla Hinge Jensen.
Vielserne blev foretaget af byrådsmedlemmer fra Aarhus Kommune.
Billederne er optaget af Palle Hansen.