Familiehuset i Skejby havde i dag besøg af biler fra den finere ende af bilskalaen.
Cirka 20 Porscher lagde vejen forbi hospitalet, hvor der var mulighed for, at børn og forældre kunne få en køretur.
Jeg er super glad for, at nogen tager sig tid til at lave sådan et arrangement.
- For mig betyder det mest for mit barn i forhold til at se, hvor glad han bliver for at se alle de her fantastiske biler og få en tur i den, siger Linda Møller Christensen.
Hun er mor til en dreng, der i dag fik en tur i en af de flotte biler.
- Han har oplevet mange ting i sit korte liv, så jeg er super glad for, at der er nogle frivillige mennesker, der tager sig tid til at lave sådan et arrangement her, siger Linda Møller Christensen.
I videoen øverst i artiklen kan du se mere om Porschernes besøg hos Familiehuset i Skejby.