Tre droner stjålet
Et indbrud natten til lørdag i en butik gav tyvene drone-fangst
20. jun 2015, kl. 18:09
Mere end 30 dage gammel
Gerningsmanden eller mændene er stadig på fri fod efter et indbrud i en forretning natten til lørdag.
Det skete cirka klokken 02.25 i en butik på Kirketorvet i Tranbjerg tæt ved Aarhus.
Se: Super-drone på vej til Dubai
Her blev butikkens hoveddør brudt op med et koben, og tyven eller tyvene fik sig en anderledes fangst. Det skriver Østjyllands Politi på lørdagens døgnrapport.
Der blev nemlig stjålet tre fjernstyrede droner i modellen Hubsan.
Der er tale om relativt billige drone-modeller, og det er uvist, hvorfor det netop var droner, som gerningsmændene valgte at stikke af med.
Der blev også stjålet et kontantbeløb fra kassen.