Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Trækker slikkepind tilbage - kan være livsfarlig

DanKonfekt fra Tilst tilbagekalder en slikkepind, da den har et for højt indhold af capsaicinoider. Det kan være livsfarligt.

Grossistvirksomheden DanKonfekt tilbagekalder den stærke slikkepind Toe of Satan. Den vurderes farlig på grund af højt indhold af capsaicinoider.

Det fremgår af en mail fra DanKonfekt.

Indholdet af capsaicinoider bestemmer en chilis styrke.

- De skadelige effekter ved at spise meget stærk chili eller chiliprodukter er blandt andet irritation af slimhinder, kvalme, opkastning og voldsomt forhøjet blodtryk, som i værste fald kan være livstruende, skriver DanKonfekt.

Virksomheden opfordrer til, at man kasserer produktet eller leverer det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Toe of Satan sælges i specialvarebutikker i hele landet. Slikkepinden vejer 20 gram.

Produktet, som tilbagekaldes, har bedst før-datoen 30. december 2024.

/ritzau/