Tog evakueret i Tranbjerg
Voldsom røgudvikling i togets forreste vogn
3. jul 2013, kl. 09:34
Mere end 30 dage gammel
Et DSB tog blev tirsdag morgen omkring kl. 7.15 evakueret på Tranbjerg Station. Det oplyser DSB?s pressevagt.
Toget kørte på Odder-banen på vej mod Aarhus, da der pludselig opstod en kraftig og lugtende røgudvikling i togets forreste vogn.
- Det er korrekt at vi på grund af den kraftige røg valgte at evakuere toget. Hvad årsagen er til røgudviklingen, kan vi endnu ikke sige noget om. Toget er nu på værksted, hvor det skal undersøges nærmere, siger DSB?s pressevagt til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Omkring et halvt hundrede passagerer blev opfordret til at fortsætte deres videre rejse med bus, hvorefter toget blev kørt på værksted.