Tog aflyst på strækning
Arriva oplyser mandag, at alle tog mellem Aarhus og Langå er aflyst.
20. mar 2023, kl. 06:23
Mere end 30 dage gammel
Skal du med toget mellem Aarhus og Langå, skal du lige tjekke Rejseplanen.
Arriva oplyser nemlig, at alle deres tog er aflyst på strækningen som følge af fejl på sporet.
Der er i stedet indsat busser, som køres af selskabet PP Busser, oplyser Arriva.
- Vær opmærksom på, at busserne kan være forsinkede i forhold til togenes normale køreplan. Vi beklager de gener, aflysningerne kan medføre, skriver Arriva i en trafikopdatering.
Ifølge Rejseplanen stopper DSB's Intercity-tog i dag ekstraordinært i Hinnerup. Her oplyses også, at hele miseren skyldes et overgravet kabel.