Tall Ships i billeder
Fire dage med flotte skibe i Aarhus Havn
Søndag aften ligner Aarhus Havn igen nogenlunde sig selv, efter at havnen i de seneste fire dage har haft besøg af ikke færre end 104 skibe fra hele verden.
Skibene ankom torsdag aften, hvor især det mexianske skib Cuauhtemoc stjal opmærksomheden, da besætningsmedlemmerne underholdt med fællessang fra masterne.
I de følgende dage var der folkefest på Aarhus Havn, indtil de mange flotte skibe søndag ved middagstid stævnede ud i Aarhus Bugt med kurs mod den finske hovedstad, Helsinki.
Folkevandring til Helgenæs
På Djurslands sydspids, Sletterhage, havde flere hundrede østjyder dog søndag taget opstilling for at få et sidste glimt af skibene, inden de forlod østjysk farvand.
Faktisk var strømmen af mennesker så stor, at politiet valgte at afvise flere bilister ved indkørslen til Helgenæs.
- Det er jo et skue uden lige. Rigtigt flot, sagde en af de heldige, der fik en plads på stranden, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
I billedserien øverst på denne side har vi samlet en række stemningsfulde billeder fra de fire dage med Tall Ships Races i Østjylland.