Syv storke set på mark
Hyggede sig på nysået græsmark
11. maj 2013, kl. 12:41
Mere end 30 dage gammel
Marianne Veng og hendes børn Signe og Andreas fik sig i går noget af et syn, da de var ved at lukke heste og ponyer ud på deres mark ved Mårslet.
Her fik de nemlig besøg af hele syv storke, der lagde vejen forbi.
- Det var et fantastisk syn. Det er jo ikke noget, man ser normalt, siger Marianne Veng til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- Vi tænkte, det kunne ikke være rigtigt.
Storkene gik og hakkede i den nysåede græsmark i cirka en halv time, før de lettede og fløj videre.
Det er første gang, at familien fra Mårslet har haft storkebesøg.