Sukker-sultne tyve på spil
Stjal 280 pakker chokolade
17. maj 2013, kl. 10:23
Mere end 30 dage gammel
To østeuropæiske mænd blev tilsyneladende overmandet af en usædvanlig stor trang til chokolade.
I går eftermiddag gik de ind i et supermarked på Vesterbro Torv i Aarhus og fyldte flere indkøbsposer med forskellige udgaver af Ritter Sport til en værdi af 3.931,50 kroner.
Personalet anede dog uråd og fik standset de lækkersultne tyve og derefter tilkaldt politiet.
De to mænd, der er henholdsvis 24 og 43 år gamle, er løsladt igen.