Stort mobil-kup mod supermarked
Tyve stjæler 150 smartphones
20. sep 2011, kl. 12:38
Mere end 30 dage gammel
Et supermarked i Viby ved Aarhus er blevet ribbet for mobiltelefoner til en værdi af flere 100.000 kr., oplyser Østjyllands Politi.
De omkring 150 smartphones var opbevaret i to bure på supermarkedets lager.
Indbrudstyvene skaffede sig adgang til lageret, hvor de brød de to bure op. Indbruddet er sket i tidsrummet fra lørdag kl. 18 til mandag kl. 9.30.
Tyvene har fået fat i flere forskellige mærker blandt andre iPhone, HTC, Sony Ericsson, Samsung og LG.
- Bliver man tilbydt at købe en mobiltelefon, vil vi på det kraftigste anmode folk om, at de ved, hvor telefonen kommer fra, siger Mogens Brøndum politikommissær ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.