Står til bøde og mulig udvisning
To vietnamesiske mænd kan se frem til et stor bøde plus en mulig udvisning for ulovligt arbejde
Østjyllands Politi har sammen med Arbejdstilsynet været på kontrolbesøg hos en arbejdsplads i det nordlige Aarhus.
Her blev der udført arbejde af to vietnamesiske mænd på henholdsvis 43 og 48 år. Arbejdet blev udført for et dansk registreret firma, som er ejet af en 35-årig herboende udlænding, oplyser Østjyllands Politi.
De vietnamesiske mænd havde et gyldigt turistvisum til Danmark, men de havde ikke søgt om arbejdstilladelse, og det resulterede i en anholdelse. De kan nu se frem til tre døgn bag tremmer.
Udlændingestyrelsen skal nu tage stilling til, om mændene skal udvises, og om der eventuelt også skal uddeles et indrejseforbud.
Og så får både de to mænd samt den 35-årige arbejdsgiver store bøder for hele affæren.