Slog iPhone-ejer i ansigtet
Ung pige fik knytnæveslag af ukendt mand
27. aug 2011, kl. 11:32
Mere end 30 dage gammel
En 16-årige pige blev natten til lørdag slået i ansigtet med et knytnæveslag, da hun forsøgte at få sin iPhone tilbage fra en yngre mand, der havde revet mobilen ud af hånden på hende.
Pigen blev ramt på det venstre kindben.
Optrinnet skete klokken 2 om natten i Ryesgade i Aarhus da pigen var i byen i forbindelse med Aarhus Festuge, oplyser JP Aarhus.
Gerningsmanden var ifølge politiet en ung mand af anden etnisk herkomst end dansk. Ifølge avisen ved vagthavende i skrivende stund ikke, om den unge mand er fundet og anholdt.