Slået ned af voldelige mænd på scooter

40-årig mand slået hårdt i baghovedet i Aarhus

Overfaldet fandt sted på Klosterstien i Aarhus Midtby. Foto: Google Maps

Politiet efterlyser to mænd, der torsdag stod bag et voldsomt overfald på en 40-årig mand i Aarhus Midtby.

Den 40-årige mand kom gående ad Klosterstien nær Vor Frue Kloster, da han mødte to unge mænd på en scooter. Kort tid efter at have passeret de to unge kunne den 40-årige mand høre en scooter komme imod ham bagfra.

SE OGSÅ: Ung voldsmand kastede med rullekebab

Manden fik derefter et hårdt slag i baghovedet, hvorefter det sortnede for ham. Da han havde sundet sig, opdagede han, at hans computertaske var væk.

Ifølge den 40-årige mand var den ene af de unge mænd på scooteren mørklødet. Den anden bar styrthjelm.

Har du oplysninger om det voldsomme gaderøveri, kan du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114. 

  Foto: Google Street View