Skænderi om fyrværkeri: Mand slået

Aggressiv aarhusianer ville have lov til at affyre nytårskrudt i fred

En diskussion om fyrværkeri kostede lørdag eftermiddag en 29-årig mand to slag i ansigtet.

Manden befandt sig på Jernaldervej i det vestlige Aarhus, da der blev affyret fyrværkeri fra en altan i et boligbyggeri.

Da den 29-årige gjorde den krudt-glade mand opmærksom på, at det ikke er en god idé at affyre fyrværkeri fra en altan, blev han ifølge politiet aggressiv.

De to mænd kom op at skændes, hvorefter manden på altanen løb ud af boligbyggeriet for at slås med den 29-årige.

Den 29-årige blev tildelt to slag i ansigtet med knyttet næve.

- Han kom ikke alvorligt til skade. Gerningsmanden vil blive sigtet for vold, siger vagtchef Klaus Møller fra Østjyllands Politi til tv2oj.dk.

Politiet modtog anmeldelsen kl. 16.33. Episoden fandt sted kort forinden.

Blomsten Silkeborg Winnie Christensen

playHvorfor må blomsterbutikker og Normal holde åbent, når Flying Tiger skal være lukket?

akutklinik Grenaa

play Muligt at lukning af akutklinikker forlænges: - Det er rigtig ubehageligt

Kalø Slotsruin vinter

playFrostvejr og solskin lokkede på vinterens koldeste dag

coronaprøve corona

Trods lavt smittetal stiger antal smittede med B117-variant

coronatest coronavirus covid-19 test

Opfordring ser ud til at virke: Testcenter oplever igen stor efterspørgsel

Thomas Pedersen

Før lavede Thomas guidede gåture: Nu bliver han forpustet af at gå ud i sit køkken