Se: Piercinger alle steder
Lars Dalgas lever af at pierce folk alverdens steder
I over 15 år har Lars Dalgas lavet piercinger til folk, der ønsker et personligt særpræg på deres krop.
- Da jeg startede, var det mest folk der var til SM og andre freaks, der blev piercet. I dag er det alt lige fra politikere til kontanthjælpsmodtagere, der får lavet en piercing, fortæller Lars Dalgas til Go' Aften Østjylland.
TV 2 | ØSTJYLLAND besøgte Lars Dalgas tilbage i 1997, og dengang var det primært piercinger i øjenbryn og næsen, der stod på kundernes ønskeliste, men sådan er det ikke længere.
I dag er piercinger på både kvinders og mænds kønsdele et stort hit, blandt andet har Lars Dalgas lavet noget der næsten minder om et mindre kunstværk, som består af hele 41 piercinger på en mands penis.
Klik på videoen øverst og se hele interviewet med Lars Dalgas.
Klippet indeholder også et billede af ovennævnte "kunstværk" samt andre billeder af piercinger intime steder på kroppen.