Så er der ryddet op: Vindmølletransport er frigjort
Motorvej er åben igen, efter at en vindmølletransport sad fast under en bro
En vindmølletransport, der har siddet fast under en motorvejsbro vest for Aarhus, er nu frigjort. Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Vindmølletransporten kilede sig natten til fredag fast under en bro på Herningmotorvejen. Ulykken skete ved afkørsel 48 ved Aarhus V.
Efter uheld: Nu skæres blokvogn i stykker bid for bid
Der er blevet arbejdet på stedet hele fredag og natten til lørdag, og det har altså nu båret frugt.
Det lykkedes at trække transporten fri.
Falck forsøgte længe uden held at få vindmølletransporten fri.
- Mølletransporten har kilet sig godt fast under broen. Det store vindemne i bunden af sættevognen har mast sig 10 cm ned, og broen hviler så sådan set derpå. Vægtforskellen mellem broen og vognen gør, at selv ikke fire bjærgningsvogne kan trække den fri, sagde områdeleder hos assistancetjenesten hos Falck, Henrik Rytter Christensen, til TV 2 | ØSTJYLLAND fredag.
Falck kæmper stadig med mølletransport
Vindmølletransporten satte sig fast under motorvejsbroen natten til fredag kort før kl. 01.
Blokvognen kørte med et 43 ton tungt vindmøllenav, da den påkørte motorvejsbroen. Heldigvis havde vognen netop passeret en rundkørsel, og derfor var den ikke nået op i fart.
Se en video fra stedet øverst i artiklen.