Rugby: Aarhus snupper DM-bronze
Aarhusianerne tabte sæsonens sidste kamp
8. nov 2015, kl. 09:36
Mere end 30 dage gammel
Trods et nederlag i sæsonens sidste kamp snuppede Aarhus Rugby Klub lørdag DM-bronzemedaljerne i rugby.
Aarhusianerne måtte se sig besejret af RK Speed fra Kastrup i København. Kampen endte 12-22.
Dermed slutter Aarhus Rugby Klub på tredjepladsen, mens netop RK Speed snupper sølvmedaljerne.
Trods nederlaget til RK Speed hænger Aarhus Rugby Klub ikke med hovederne.
- Dog viste vi i 2 halvleg, at de sagtens kunne spille med! Fremtiden ser derfor lys ud!, skriver klubben på Facebook.
DM-guldet gik som ventet til Frederiksberg Rugby Klub, der selv gjorde arbejdet færdigt med en sejr på 37-20 over Aalborg.