TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
28. feb 2018, kl. 09:55
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Reden Aarhus: Hellere sexdukker end mennesker

Onsdag er landets første bordel med sexdukker åbnet i Aarhus

Danmarks første sexdukkebordel åbner onsdag d. 28. februar i Aarhus-forstaden Viby.
Danmarks første sexdukkebordel åbner onsdag d. 28. februar i Aarhus-forstaden Viby. Foto: Christine Vestergaard
  • Thomas Gam Nielsen / Peter Svith Skou-Hansen
    Lokalreporter i Aarhus Kommune
  • Thomas Gam Nielsen THNI medarbejderbillede
    Thomas Gam Nielsen
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

Måske kan sexdukker blive en pendant til prostitution på sigt, men det erstatter ikke prostitution lige nu og her, lyder det fra værestedet Reden, der arbejder med tidligere og nuværende gadeprostituerede.

- Hellere dukker end mennesker. De prostituerede, vi er i kontakt med, har alle haft kunder, som overskrider grænser og krænker dem, siger lederen af Reden i Aarhus, Anders Sørensen, og fortsætter:

- Så hvis en dukke kan gøre, at de undgår nogen af de oplevelser, så er det selvfølgelig godt.

Anders Sørensen havde ikke havde hørt om sexdukkebordellet, før TV2 ØSTJYLLAND fortalte ham om det.

Erstatter ikke prostitution

Han tror dog ikke, at et par sexdukker i Aarhus-forstaden Viby erstatter prostitution nu og her i Aarhus.

- På sigt kan det måske godt blive en pendant til prostitution, men det er altså ikke sådan, det vil rykke det store lige nu og her. Så det er slået lidt stort op, hvis det her bliver solgt som et værn imod menneskehandel og rufferi, siger Anders Sørensen og fortsætter:

- Men folk bruger penge på alt muligt, og det skal jeg ikke blande mig i, så længe det handler om dukker og ikke mennesker.

Reden Aarhus

Reden Aarhus er et anonymt være- og rådgivningssted for kvinder. Redens brugere er kvinder, som på forskellig måde er havnet i en svær livssituation.

Han tager dog det forbehold, at han ikke kan gennemskue, at om der kan være eventuelle bagsider ved at åbne et sexdukkebordel.

Tilbyder fem forskellige dukker

Bordellet med sexdukker i Vibys industrikvarter åbner i dag, onsdag, og det er det første af sin slags i Danmark. Fem sexdukker tilbydes i fire rum med forskellige temaer, og ejeren mener, at stedet vil være samfundsnyttigt.

- Der findes mange prostituerede, der er tvunget ind i sexbranchen, og de nyder ikke deres arbejde. Det giver en kold oplevelse for kunden, og her tilbyder vi så et alternativ mulighed for at få stillet sine lyster, siger ejeren af stedet, der gerne vil gå under sit mellemnavn Odin, til TV2 ØSTJYLLAND.

Sådan ser der ud i et af rummene i bordellet med sexdukker.
Sådan ser der ud i et af rummene i bordellet med sexdukker.

Helt lavpraktisk kommer det østjyske dukkebordel til at fungere således, at en såkaldt værtinde tager imod kunderne, som bliver vist hen til den ønskede sexdukke.

Men er sexdukkebordellet ikke bare lavet for at omgå loven og undgå en dom for rufferi?

- Vi prøver ikke på at undgå loven. I stedet vil jeg faktisk sige, at hvis vi kan forhindre menneskehandel og rufferi, så har vi bidraget til noget positivt til samfundet, lyder det fra ejeren, der pt. sidder fængslet for anden kriminalitet.

Bordelejerens identitet og fulde navn er redaktionen bekendt.

SÅDAN FUNGERER DUKKERNE

- Dukkerne er primært lavet af en form for silikone og rustfrit stål.
- Leddene kan bøjes som et menneske.
- De er mellem 148-158 cm høje og vejer omtrent, hvad en person på den størrelse ville veje i virkeligheden - omkring 50 kg.
- Efter hvert besøg bliver dukkerne rengjort og afsprittet. Rengøringen foregår med hjælp fra en form for pipette, der kan tage væsker ud.
- Man bestemmer selv, om man vil være sammen med dukkerne uden eller med kondom.
- Man må ikke bide i dukken eller kradse den, men man må gerne slå den.
- Der er intet mekanisk i dukkerne.

Sugardating trækker den anden vej

Anders Sørensen mener, der er større tendenser, som ligger i gråzonen af prostitution og som trækker i den gale retning for tiden.

- Sugardating, hvor unge modtager penge eller gaver som modydelse for sex eller samvær med en anden person, er desværre en stigende trend, som vi finder yderst bekymrende, siger han og uddyber:

- Især fordi mange unge ikke anser det som eller forbinder det med prostitution.

I udgangspunktet er bordellet med sexdukker ikke en virksomhed, som Østjyllands Politi har tænkt sig at overvåge tæt.

- Det er ikke ulovligt at leje dukker ud, så umiddelbart er det ikke noget, politiet vil gå ind i, siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Jakob Christiansen, til TV2 ØSTJYLLAND.

facebook twitter mail

Mest sete

  • Madklubben kvittering

    Tina rystet efter restaurantbesøg – skrev 'Skæv Øje' på kvittering

  • Brian Hertz

    Brian elsker sit job ved kassen – men én type kunder provokerer ham

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • Arne Daa Petersen

    Arne kom ud til dyreunge med brækkede knogler: - Få nu jeres hunde i snor

  • Madklubben kvittering

    Tina rystet efter restaurantbesøg – skrev 'Skæv Øje' på kvittering

  • Randers pride

    Video: Randers afholdt første pride nogensinde

  • Hans Csösz (26)

    Sjældne fuglearter forsvinder - ræven er på spil

  • Brian Hertz

    Brian elsker sit job ved kassen – men én type kunder provokerer ham

  • Liveblog
    frank drabssag

    Holder pizzaaften imens han ligger død i garagen

  • Mikkel og ringen

    Mikkels forsvundne ring dukkede pludselig op under fodboldkamp

  • Aarhus city halvmarathon

    Se kortet: Sådan påvirker halvmarathon trafikken i Aarhus

  • Indsamling 1

    Fodboldklub indsamler stort beløb til kræftramte børn

  • sol sommer strand stranden bade solbrændt solbade

    Hvert tredje barn bliver solskoldet i sommerferien

  • Mindesten split

    Mindesten for ung skuddræbt rejst ved gymnasium

  • Jesper Lund Klaris

    Lejrskoler kan være fortid: Forældre frygter store besparelser

  • tørke vanding mark landmand mark

    Populære grøntsager vil snart stige i pris, hvis regnen udebliver

  • Peter Belli og Poul Krebs

    Poul Krebs skrev med Peter Belli op til hans død

  • Vanding af tør plæne

    Vandværk nødt til at lukke for vandet: Hold igen med at vande græsset

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.