Politiet beder om hjælp: Deprimeret mand forsvundet
En 52-årig mand, som ifølge politiet er deprimeret, har været forsvundet siden tirsdag formiddag. Politiet beder om hjælp
OPDATERING: Den 52-årige mand er onsdag aften fundet i god behold. Læs mere her.
___
Østjyllands Politi efterlyser en 52-årig mand, der ikke har givet lyd fra sig siden tirsdag formiddag.
Politiet oplyser, at manden, der er af mellemøstlig oprindelse, er deprimeret.
Efterlysning af 52-årig mand forsvundet i Aarhus-området https://t.co/7KjP4FOOrw
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) July 11, 2017
Manden bor i Korsør, men politiet vurderer, at han formentlig opholder sig i Aarhus-området.
Han er muligvis kørende i sin bil - en sort Citroën Cactus-varebil med registreringsnummer AR 84845. Nummerpladerne er såkaldte papegøjeplader.
Manden er 174 centimeter høj, vejer 70 kilo og skaldet.
Læs også
Bilen er forsynet med anhængertræk, men ellers er der ingen særlige kendetegn ved den.
- Familien vil meget gerne i kontakt med ham, da den er bekymret for ham, lyder det fra vagtchef Peter Hunniche i en pressemeddelelse.
Hvis man ser manden eller har kendskab til, hvor han kan være, bedes man kontakte politiet på telefon 114.