Påsatte brande sluger tid og penge
Århus Brandvæsen har på godt to måneder brugt 200.000 kroner på at stoppe containerbrande.
11. mar 2009, kl. 07:21
Mere end 30 dage gammel
Det er Århus Stiftstidende, som i Århus Brandvæsens døgnrapport har talt 60 udrykninger i forbindelse med containerbrande siden årsskiftet.
De koster ifølge indsatsleder Uffe Fast 3500-4000 kroner per styk og løber altså op i godt 200.000 kroner bare på årets første måneder.
I sidste uge måtte Århus Brandvæsen indkalde et ekstra sæt brandmænd, fordi de på samme tid blev kaldt til en brand på et kollegiekøkken og en containerbrand.
Det betød, at brandstationen lå øde, og den går ikke. Der skal være et beredskab klar i tilfælde af endnu en brand.