Nedtællingen til 2017 klar til at gå i gang
Der er nu gjort klar til at sætte strøm på stort digitalt nedtællingsur på Dokk1
Nedtællingen til 2017, hvor Aarhus er europæisk kulturhovedstad, er nu klar til at gå i gang.
Aarhus Kommune har netop sat et stort digitalt nedtællingsur op på facaden af multimediehuset Dokk1 på havnen.
I morgen, torsdag, bliver der sat strøm på det 25 meter lange ur, sådan at trafikanterne og fodgængerne på Europaplads kan følge med i nedtællingen til 2017.
Springvand skal få folk til at smile og snakke
Det er ikke tilfældigt, at torsdag den 21. januar 2016 er valgt som dagen, hvor det digitale ur begynder at tælle ned. På denne dag er der nemlig præcist ét år til, at Aarhus officielt tager hul på kulturhovedstadsåret.
- Det er en meget synlig måde at vise, hvor lang tid der er til starten på det her pragtfulde år, som bliver et overflødighedshorn af kultur og store oplevelser for alle borgere her i Aarhus og resten af Region Midtjylland, siger pressechef for Aarhus 2017 Peter Vestergaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Polsk kulturel inspiration til Aarhus
Peter Vestergaard er overbevist om, at nedtællingsuret på Dokk1 får en stor effekt:
Nu kan alle, der passerer Dokk1 i Aarhus, følge med i, hvor lang tid der er, indtil kulturhovedstadsåret for alvor starter. Og det glæder vi os helt til.
I videoen øverst i artiklen kan du se arbejdet med at sætte nedtællingsuret på Dokk1 op.