Nationale tests skal være frivillige for folkeskoler i Aarhus

Et flertal i Aarhus Byråd vil arbejde for, at kommunens folkeskoler kan friholde eleverne helt for de omdiskuterede nationale tests.

De seneste uger har de nationale tests i folkeskolen været flittigt debatteret. Forskere mener, at de måler forkert og er svære at omsætte til undervisningen. Det vil politikerne i Aarhus nu tage konsekvensen af.

Et flertal bestående af SF, Socialdemokratiet, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet vil ansøge om at blive frikommune, så eleverne kan fritages for de ellers obligatoriske tests.

quote I Socialdemokratiet er vi ikke imod test eller evalueringsværktøjer, men de nationale virker ikke. De er unøjagtige og upræcise, og derfor ønsker vi, at de sættes i bero.

Anders Winnerskjold (S)

- Testene presser børnene, er næsten umulige at omsætte til undervisning og forskerne har dokumenteret, at de måler forkert. Derfor er jeg rigtig glad for, at et solidt flertal i byrådet er med på ideen om et frikommuneforsøg, så Aarhus kan gå foran i at sætte skolerne fri fra testene, siger Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge, i en pressemeddelelse.

Og rådmanden tror på, at der er en god sandsynlighed for, at Aarhus kan blive fritaget som en del af den nærtforestående evaluering af testene. 

- Chancen er nok størst, hvis der kommer et regeringsskifte. Der er stor sandsynlighed for det, hvis vi får en socialdemokratisk minister på området og en vis chance, hvis det er en fra eksempelvis Venstre, siger Thomas Medom til TV2 ØSTJYLLAND.

Rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom, er stor modstander af de nationale tests. 
Rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom, er stor modstander af de nationale tests. 

Flest vil gerne slippe

Han forventer, at langt de fleste skoler ønsker at slippe for testene, hvis de får muligheden. Det er, hvad han hører blandt lærerne, og dem der henvender sig til ham. 

Tidligere har et forslag om, at kunne fritage elever i indskolingen også været fremsat, og dette er således en skærpelse af det.

quote Allerede i dag bruger mange lærerer forskellige andre tests og evalueringer af eleverne. Jeg tror, at langt de fleste vil være glad for at slippe for de obligatoriske tests.

Thomas Medom (SF)

- Forældre og lærere henvendte sig nemlig med ønsket om, at forsøget skulle gælde alle eleverne. Mange, der arbejder med børn, er skeptiske over for testene, siger Thomas Medom. 

Men bliver det så ikke svært at måle eleverne?

- Allerede i dag bruger mange lærere forskellige andre tests og evalueringer af eleverne. Jeg tror, at langt de fleste vil være glad for at slippe for de obligatoriske tests.

'Er unøjagtige og upræcise'

Thomas Medom bakkes op af blandt andre den politiske ordfører for Socialdemokratiet i Aarhus, Anders Winnerskjold.

- I Socialdemokratiet er vi ikke imod test eller evalueringsværktøjer, men de nationale virker ikke. De er unøjagtige og upræcise, og derfor ønsker vi, at de sættes i bero, lyder det fra Anders Winnerskjold (S) efter gårsdagens byrådsmøde.

Det var netop på aftenens byrådsmøde onsdag, at forslaget blev stemt igennem.

Nu sender Aarhus Kommune en dispensationsansøgning under regeringens frikommuneforsøg med ønsket om at give skolerne mulighed for at friholde eleverne for de nationale tests.

IMG_Parkour224

play Moumen hopper fra mur til mur - lader sig ikke styre af usynlige regler

lægehelkiopter akuthelikopter helikopter

Person fløjet på hospitalet efter frontalt sammenstød

regn regnvejr

play Kraftig torden har på ny kurs mod Danmark

politibil

Ungt kærestepar i slagsmål: Pludselig gik de amok på politiet

20200925-111922-L-1920x1280we

play Regnen vælter ned over Østjylland

elledning ledning el elektricitet strøm elmast

20.000 ramt af strømafbrydelse søndag morgen

Dagens mest læste