Narko-bilist kørte unge ihjel
Bandemedlem tiltalt for at køre to unge ihjel
5. okt 2011, kl. 07:50
Mere end 30 dage gammel
En 35-årig mand fra det vestlige Aarhus er tiltalt for uagtsomt manddrab, da han torpederede to unge mænd sidste sommer i sin bil på Århusvej ved Grenaa. Det skriver Ritzau.
Ifølge politiet er den tiltalte medlem af det kriminelle netværk Trillegardsbanden, og er desuden anklaget for blandt andet at have handlet med 25 kilo amfetamin.
Ifølge Østjyllands Politi var den 35-årige påvirket af amfetamin, da han kort før midnat den 19. juli påkørte to 20-årige mænd med 150 kilometer i timen.
Sagen mod den 35-årige er berammet til fire dage ved Retten i Randers fra den 23. november.