Morten tager én for holdet: - Jeg ville gerne give noget tilbage til samfundet
- Hjemmeværnet spiller pludselig igen en rolle i Danmark, lyder det fra seniorforsker Steen Andersen fra Rigsarkivet.
Voksenspejdere.
Legesoldater.
Feltspader.
Og magtsyge trafikkontrollører i gule veste.
Det er ikke så lidt, de danske frivillige i Hjemmeværnet har måttet lægge øre til igennem årene.
Alt det - fordommene og vittighederne - havde Morten Drachmann godt hørt, men det rørte ham ikke, og det betød ikke noget for hans beslutning, da han i 2020 satte handling bag en tanke, han havde haft igennem længere tid.
- Jeg havde lyst til at gøre noget for samfundet. Give noget tilbage. Jeg har en alder, hvor jeg trak ét af mange frinumre i årene efter murens fald dér i 1989, hvor man i årene efter nedjusterede Forsvaret og diskuterede, om der overhovedet skulle være et forsvar, siger Morten Drachmann.
Som han husker det, trak han "nummer 21.000 og ét eller andet".
Der var med andre ord ingen chance for, at han ville blive indkaldt til hæren.
- Det passede mig egentligt fint nok, men jeg havde samtidig i mange år derefter en følelse af, at der var et hul i mit liv, jeg manglede at udfylde. Jeg ville som sagt gerne give noget tilbage, og coronapandemien satte skub i tingene, siger den 50-årige, der arbejder som faglærer på teknisk skole i Randers.
Under corona stod det klart for mange, hvordan hverdagen pludselig kan blive vendt fuldstændigt på hovedet. Hvordan udefrakommende ting kan påvirke vores følelse af tryghed og sikkerhed. Og sætte ubehagelige tanker i gang hos børn og voksne.
- Jeg fornemmede ligesom mange andre en form for frustration over den situation, vi som samfund pludselig stod i. Vi kendte ikke fremtiden, og ingen vidste, hvordan det hele ville ende. Det var dér, jeg tog beslutningen om at udfylde en onlineformular fra Hjemmeværnet, der altid kan bruge flere frivillige.
Han overvejede muligheden for at melde sig som frivillig brandmand, men det var Hjemmeværnet, der trak mest i ham.
Bevogtning døgnet rundt
Herfra gik det hurtigt. I løbet af kort tid blev Morten Drachmann kontaktet af tre forskellige hverveofficerer fra Infanterihjemmeværnskompagni Eshøj, der har base i det vestlige Aarhus.
Han blev introduceret til opgaven, gennemgik deres uddannelse og kunne derpå kalde sig soldat i kompagniet Eshøj.
Hvad laver I så?
- Jamen, vi laver en masse spændende ting. Den primære opgave er bevogtning af militære områder og gerningssteder. Min allerførste opgave var at deltage i bevogtningen af det skovområde, hvor politiet fandt liget af en ung pige oppe i Aalborg, siger Morten Drachmann.
Det er liget af den 22-årige Mia Skadhauge Stevn, han taler om. Hun blev fundet i februar 2022.
Helt aktuelt er det bevogtning af et lukket havneområde i Aarhus, de lokale, frivillige hjemmeværnssoldater har været indsat til døgnet rundt. I januar 2023 blev en del af havnen omdannet til lukket, militært område, da den amerikanske hær ankom til Aarhus med store militærskibe med materiel, som blev sat i land.
Det var første gang, havnen på den måde fungerede som såkaldt transithavn, der yder værtsnationsstøtte til allierede, og det er sket flere gange siden.
- Jeg har selv stået dernede nogle gange, og det er skidespændende. Som regel er man indsat i 25 timer ad gangen, hvor der selvfølgelig er tid til hvile og til at spise og drikke. Men man er virkelig på, for der sker altid en masse på sådan en havn, siger Morten Drachmann.
- Det er meget stille og roligt, men altså - der er gang i den. Vi taler med alle dem, der skal ind og ud ad området, for alt og alle skal kontrolleres. Det er fedt på den måde at fremstå professionel og varetage en vigtig opgave, som jeg fornemmer, at amerikanerne sætter pris på, at vi løser.
Opgaverne spænder bredt fra kontrol af ID-kort og papirer til registrering af nummerplader. Her kommer blandt andre ansatte fra skibs- og containerindustrien, militærfolk, politibetjente, efterretningsofficerer og politikere på besøg.
- Vi står altid to sammen, så den ene kan kontrollere køretøjet, mens den anden tager dialogen med chaufføren.
Hvad har I af beføjelser, hvis der opstår en situation?
- Jamen, da må vi tilbageholde folk med den fornødne magt, så længe det er inde på det militære område. Jeg har dog ikke oplevet noget i den dur, og helt generelt er vi trænede i at undgå konflikter ved at kommunikere professionelt og rigtigt med de mennesker, vi møder, forklarer Morten Drachmann.
Læren er at blive på de nederste trin af konflikt-stigen, hvor problemer kan løses uden brug af nogen former for fysisk magt.
- Nøgleordet er "dialog". Dialog, dialog, dialog frem for alt. Man beder ikke bare folk om at smutte, hvis de træder ind i området eller ved siden af. Det er her, træningen i kommunikation gør en forskel.
De frivillige bruger derudover tid på at træne ting som kortlæsning, brug af radioudstyr, trafikkontrol og skydetræning. Sidstnævnte gør de hos Infanterihjemmeværnskompagni Eshøj ti gange om året.
Det fascinerer mig, og så er der da også et element af noget drengerøv i det
- Jeg kan godt lide at få det her indblik i, hvordan tingene fungerer i en militær organisation. Det fascinerer mig, og så er der da også et element af noget drengerøv i det, hvor det bare er sjovt at fare rundt i naturen og lave noget fysisk sammen med andre, der også er der for at bidrage til fællesskabet og give noget tilbage til samfundet, siger Morten Drachmann.
Han har ingen kæreste eller kone og heller ingen børn, han skal tage hensyn til. På den måde er det forholdsvis nemt for ham at involvere sig som frivillig, påpeger han. Det er helt naturligt nogle andre vilkår, han opererer under, end det er tilfældet hos mange andre.
- Der er givetvis nogen, for hvem det er en udfordring at finde tid til at være frivillig i Hjemmeværnet. Det er jo ikke som at tage afsted til en håndboldkamp, som du vender retur fra nogle timer senere. Her er man væk i længere tid, så ja - det kan da formentlig være en test for familielivet, siger Morten Drachmann.
Ikke desto mindre er der altså i øjeblikket godt 43.000 danske frivillige, som tager en tørn og trækker i uniformen i ny og næ.
Stigende interesse efter krigens start
Hos Hjemmeværnsdistrikt Østjylland oplyser kaptajn Lars Mølgaard til TV2 Østjylland, at man i øjeblikket har omkring 900 frivillige soldater tilknyttet.
Han har selv været med i 29 år.
- Vi har oplevet efter krigens start i Ukraine, at der har været et boost med stigende interesse. Det bemærkelsesværdige her er, at der er en del tidligere hjemmeværnsfolk og soldater, der har meldt sig ind igen, fordi situationen og trusselsniveauet i dag minder om noget, vi har oplevet før, siger Lars Mølgaard.
- Og så er der folk som Morten, der kommer udefra og bare gerne vil være med til at yde en indsats og stille op, når det gælder. De er meget, meget vigtige, lyder det fra kaptajnen.
Hjemmeværnet
9. juni 1945 mødtes 250 af modstandsbevægelsens ledere i Odense og besluttede at oprette et værn til forsvar for Danmarks selvstændighed. Det skulle have rod i den civile befolkning og bygge på en frivillig indsats.
31. maj 1946 blev overenskomsten mellem Forsvarsministeriet og De danske Hjemmeværnsforeninger indgået med officiel startdato for et statsligt hjemmeværn pr. 1. april 1949.
Siden Hjemmeværnet blev oprettet, har det udviklet sig i takt med samfundets forandringer og stigende krav til den frivillige indsats.
I dag er der cirka 43.000 frivillige soldater, hvis opgave er at støtte Forsvaret og det samlede beredskab i hele landet. Herunder med bevogtningsopgaver.
Kilde: Hjemmeværnet.
Seniorforsker: - Godt, man ikke afskaffede dem
Steen Andersen er som arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet ekspert i militær historie.
Han siger til TV2 Østjylland, at det på mange måder er tankevækkende og interessant at dvæle ved, hvordan Hjemmeværnet anno 2024 spiller en rolle, der minder om den, der satte det hele i gang for 75 år siden, da Anden Verdenskrig sluttede.
- Der var en trussel fra øst dengang, som betød, at man havde brug for en enhed som Hjemmeværnet til at løse reelle kampopgaver. Så vendte bøtten, der kom ro på, og flere snakkede om at nedlægge værnet, men nu er vi tilbage ved en tilsvarende situation, hvor en trussel udefra betyder, at der er brug for alle de frivillige soldater, siger Steen Andersen.
Under Den Kolde Krig blev Danmark betragtet som en frontlinjestat, hvor man frygtede en sovjetisk aktion direkte rettet mod Danmark, hvor fronten i dag ligger ovre i Baltikum.
- Vi har regeringens og statsministerens ord for, at der igen i dag er en trussel mod Danmark, så vi kan være glade for, at der aldrig blev gjort alvor af diverse planer om at nedlægge hjemmeværnet. Ellers skulle vi jo til at genopfinde det i dag, og man skal altså ikke tage fejl af deres kompetencer. Hjemmeværnet består af dedikerede mennesker, der er professionelt trænede til at løse de opgaver, de bliver sat til, påpeger Steen Andersen.
De kommer fra Hæren og er af bedste karat. Niveauet er højt, har været det længe og er stigende
Han nævner blandt andre de instruktører, der kommer og træner de frivillige hjemmeværnssoldater i bykamp som eksempel på nogen, der ved, hvad de snakker om.
- De kommer fra Hæren og er af bedste karat. Niveauet er højt, har været det længe og er stigende. Derudover har mange af de frivillige været udsendt som "rigtige" soldater på internationale missioner, siger Steen Andersen.
- Der er nok ikke mange, der tænker over, når de går i seng om aftenen, at der rundt omkring på havneområder i Aarhus, Kalundborg og så videre står en masse mennesker, der påtager sig en vigtig opgave uden at få andet for det end en kop kaffe og en madpakke, men det er helt afgørende for samfundet.