Min søn er ikke terrorist
Far til terrorsigtede står frem på TV
30. maj 2012, kl. 16:33
Mere end 30 dage gammel
Faren til de terrormistænkte dansk-somaliske brødre afviser, at den ene har været i træning hos Al-Shabaab i Somalia.
- Min ældste søn var på ferie hos sin farmor i Somalia, fortæller den 52-årige far, Mohamed, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Han er far til de to somaliske brødre på 18 og 23 år, der mandag aften blev arresteret af PET, mistænkt for planlægning af terrorisme mod et indtil videre ukendt mål.
Nu står han frem og fortæller historien, som han ser den:
- Jeg vil gerne fortælle min side af historien. Min søn er ikke terrorist, siger han i et tv-indslag på TV 2 | ØSTJYLLAND.
Hør Muhammed fortælle hvorfor han mener, hans søn er uskyldig, og se hele indslaget ved at klikke øverst på denne side.