Massivt nej til nedrivning i udsat boligområde
Beboerne stemte klart imod nedrivningsplanerne i Bispehaven. Men det ændrer ikke på, at 300 boliger skal rives ned inden 2030. Er det så stadig en sejr for beboerne?
- Hvis jeg er en dårlig mand og bliver tvunget til at flytte, så forandrer jeg mig ikke, fordi jeg er flyttet til et fint område. Jeg er den samme mand.
Sådan siger 40-årige Joha Azizi, som TV2 ØSTJYLLAND møder med en bunke indkøbsvarer i favnen foran opgangen til den lejlighed, han har boet i de seneste seks år.
Han fortæller, at det var planen, at han skulle stemme nej i aftes, hvor beboerne i Bispehaven skulle stemme om helhedsplanen. Men det glemte han.
- Men vi flytter alligevel. Det hjælper ikke noget, om vi stemmer ja eller nej. Uanset hvad folk siger, er de ligeglade, siger Joha Azizi og byder mig ind i hans treværelses lejlighed.
Her bor han sammen med sin kone og to børn på seks år og 10 måneder. Han er lige nu på dagpenge, men var senest i arbejde som taxachauffør.
- Jeg har altid været glad for at bo her. Huset er stort. Mine naboer har været flinke. Jeg har ikke oplevet problemer, selvom der har været uro rundt omkring i området.
Vi har vundet en mulighed for at fortsætte kampen
Beboerne siger nej tak
Beboerne stemte i aftes massivt nej til nedrivningsplanerne i Bispehaven. Det skete ved et afdelingsmøde på Hotel Scandic i Aarhus.
Det blev med stemmerne 171 mod 33 samt to blanke stemmer og dermed en stor tommelfinger nedad til helhedsplanen fra Aarhus Kommune og Østjysk Bolig.
Alex Young Pedersen er formand for afdelingsbestyrelsen i Bispehaven. Han ser resultatet som en principiel sejr for beboerdemokratiet.
- Det er en sejr forstået på den måde, at beboerne trods alt har en smule værdighed tilbage. Så de ikke skal lægge stemmer til, at der skal ske nedrivninger, som de skal finansiere, siger Alex Young Pedersen.
300 boliger skal rives ned
Beboernes rungende nej betyder dog ikke, at der ikke skal rives omkring 300 boliger og 6 boligblokke ned i Bispehaven.
Det skyldes, at nedrivningerne er en “skal-opgave” for Aarhus Kommune på grund af loven om parallelsamfund - også kaldt Ghettoloven - som Folketinget vedtog i 2018.
Den betyder, at der maksimalt må være 40 procent almene familieboliger i Bispehaven og andre hårde ghettoer inden 2030.
Har I vundet andet end at sende et signal om, at beboerne i Bispehaven er trætte af nedrivningsplanerne?
- Ja, vi har vundet en mulighed for at fortsætte kampen. Havde vi ikke fået et massivt nej, så tror jeg nok, at vi havde neddæmpet vores kamp imod det.
Det svarer til, at vi står af bussen, og det gør vi sammen med chaufføren
Men det ændrer ikke på, at omkring 300 boliger stadig skal rives ned? Kan du nævne noget helt konkret, som I har vundet efter afstemningen?
- For det første har vi fået en principiel sejr. De kan så bagefter pålægge os det, så andre kommer og gør det beskidte arbejde. Det bliver bare ikke beboernes selv.
Han håber også, at de verserende retssager, som er blevet anlagt, fordi man mener, at Ghettoloven er diskriminerende, ender med, at nedrivningsplanerne bliver droppet.
- Så kan vi lægge os i slipstrømmen på det, siger Alex Young Pedersen.
Beboerne står af bussen
Processen er således, at nu skal repræsentantskabet i Østjysk Bolig stemme for eller imod helhedsplanen. Bliver det også et nej herfra, står beboerne helt uden indflydelse.
- Det svarer til, at vi står af bussen, og det gør vi sammen med chaufføren, siger Palle Adamsen, der er bestyrelsesformand i Østjysk Bolig.
- Så min anbefaling var et ja, fordi jeg tænker, det er den måde beboerne og afdelingsbestyrelsen kan have den største indflydelse på deres fremtid.
I tilfælde af endnu et nej fra repræsentantskabet lægger man beslutningerne udelukkende over til Aarhus Kommune og Indenrigs- og Boligministeriet.
Det er ikke gratis at flytte
Og det kan i teorien have den konsekvens, at andelen af familieboliger sænkes fra 40 procent til 25 procent.
- Jeg vil håbe, at den nuværende plan kan holdes fast. Men jeg kan i hvert fald ikke udelukke, at den ikke gør, siger Palle Adamsen fra Østjysk Bolig.
Alex Young Pedersen håber, at repræsentantskabet og politikerne vil bakke op om beboerdemokratiet og ikke fortsætte nedrivningerne af boliger i Bispehaven.
Tror du, det er realistisk?
- Jeg tror i hvert fald, at det ville være mindre realistisk, hvis vi stemte ja. Så ville de bare sige “se, beboere ønsker selv nedrivningen”, siger Alex Young Pedersen.
Flytter nok til sommer
Joha Aziz har allerede indstillet sig på at flytte fra sin lejlighed i Bispehaven. Ligesom to tredjedele af husstandene i opgangen allerede har gjort.
Der er kun en håndfuld lejere tilbage i denne opgang med 14 lejligheder. Og det er ikke en undtagelse, fordi sådan ser det også nogenlunde ud i opgangene ved siden af.
Resten af lejlighederne står tomme.
- De har sagt til os, at de vil genhuse os, siger Joha Azizi uden at være sikker på hvor eller i hvad eller helt præcis hvornår.
- Vi har sagt, at vi vil flytte i rækkehus eller i området omkring Aarhus Nord. Men vi har ikke tænkt os at flytte om vinteren. Det bliver måske til sommer.
- Men jeg vil for det første ikke flytte. Det koster mange penge. Det er ikke gratis at flytte, siger Joha Azizi.
