Massiv indsats i Gellerup
Østjyllands Politi øger indsatsen i Gellerup
17. okt 2011, kl. 15:34
Mere end 30 dage gammel
Fremover vil politiet være langt mere synlig i boligområdet Gellerup, end det har været hidtil. Det oplyser Østjyllands Politi.
Politiet forbereder lige nu en større indsats i området, der skal få bugt med en særlig gruppe af unge. Ifølge Østjyllands politi har en lille gruppe af unge rødder, nemlig skabt uro i bydelen hen over sommeren.
Derfor afsætter politiet en større gruppe betjente, der nu skal sikre ro og orden i området.
De ekstra betjente skal ifølge politiet findes ved at flytte rundt på tropperne. Østjyllands Politi lover dog, at indsatsen ikke kommer til at gå ud over politiets øvrige arbejde.
Se tv-indslag øverst på siden.