Mangler vidner i bombesag
Politiet efterforsker sag fra Bispehaven
Den krysantemumbombe, der onsdag aften eksploderede i en opgang i Bispehaven efterforskes som en meget alvorlig sag.
Sådan en slags bombe, der eksploderer i en opgang, er potentiel livsfarlig fortæller politiet.
Østjyllands Politi vil meget gerne i kontakt med folk, der kan have set noget omkring gerningsstedet.
Politiet er i øjeblikket i gang med at undersøge tekniske spor, men har endnu ikke en teori at gå ud fra.
Livsfarligt
Politiet understreger, hvor galt det kunne gå, hvis personer havde opholdt sig i opgangen, hvor bomben sprang i aftes.
En stor jerndør blev rykket ud af sin ramme ved eksplosionen, og flere andre døre blev trykket ind mens vinduer gik i stykker.
Politiet håber på tip i sagen, som kan føre til gerningsmanden.