Mand fængslet for voldtægt af bekendt
En 34-årig mand skal holde jul og nytår bag tremmer, efter han i dag blev varetægtsfængslet frem til 6. januar sigtet for en voldtægt.
10. dec 2019, kl. 17:33
Mere end 30 dage gammel
Ifølge Østjyllands Politi blev en 25-årig kvinde lørdag morgen voldtaget af en 34-årig bekendt på en adresse syd for Aarhus.
Manden blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.
Læs også
Politiet sigter mand for voldtægt ved landsby
Her endte han med at blive varetægtsfængslet i fire uger frem til 6. januar 2020.
- Han nægter sig skyldig. Han kærede ikke kendelsen, oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Manden og kvinden kendte hinanden i forvejen, oplyser politiet videre.
Da grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, ønsker Østjyllands Politi ikke at oplyse mere om sagen.