Mænd stjal fra byggeplads
To mænd på henholdsvis 30 og 45 år anholdt og mistænkt for tyveri
19. mar 2015, kl. 15:25
Mere end 30 dage gammel
En opmærksom borger var sent onsdag aften årsag til, at Østjyllands Politi kunne anholde de to mænd, som er mistænkt for at have stjålet byggematerialer fra en byggeplads på Torstilgårdsvej i Tilst ved Aarhus.
Vidnet havde set to mænd på byggepladsen, som stjal forskellige ting, og derfor blev Østjyllands Politi tilkaldt.
Hurtigt ankom en patrulje til området, og klokken 23.09 kunne politibetjentene anholde de to mænd, som kørte i en varevogn.
I varevognen fandt politiet diverse koster fra byggepladsen.
Blandt andet fandt patruljen 11 kraftforlængerkabler, en lystavle og en forgreningsdåse i varevognen.
De to mænd blev løsladt efter endt afhøring.