Lotto-spiller vinder 26 mio.
Enorm pulje efter fem uger uden vindere
2. mar 2013, kl. 22:28
Mere end 30 dage gammel
En aarhusiansk Lotto-spiller kan stoppe ikke mindre end 26 millioner kroner i lommen.
Den heldige aarhusianer formåede ligesom en anden dansk spiller at gøre, hvad Lotto-spillere de foregående fem lørdage ikke har formået.
De ramte alle syv vindertal ved trækningen. De to spillere vinder således hver 26.061.651 kroner, oplyser Danske Spil.
Den aarhusianske Lotto-spiller har købt sin kupon hos Kvickly i Åbyhøj. Den anden spiller har vundet via et spilabonnement,
Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med vinderne.
Den hidtil største gevinst blev vundet i Eurojackpot i efteråret 2012, da en kupon købt hos kiosken på Herlev Sygehus udløste en gevinst på 135.177.015 kroner, oplyser Danske Spil.