Lotto-millionær i Løgten

En Lotto-kupon købt i Carlsen Super i Løgten uden for Århus, har givet ejeren over 10 millioner i gevinst.

Foto: Danske Spil

10.001.781 kroner. Det beløb er på vej til en spiller, der har købt en Lotto-kupon i Carlsen Super i Løgten uden for Århus. 

Den store Jackpot-gevinst er vundet på en 5-ugers rækkekupon. Tipstjenesten har endnu ikke hørt fra vinderen - så det er altså nu, man skal have tjekket sin kupon, hvis den er købt i Carlsen Super i Løgten.