Legetøj bliver revet væk
TV 2 / ØSTJYLLANDs salg af legetøj til fordel for Red Barnet ligner allerede en succes.
19. dec 2004, kl. 10:01
Mere end 30 dage gammel
Kunderne står i lange køer søndag formiddag i Bruuns Galleri i Århus for at købe noget af alt det legetøj, der den seneste måned er blevet samlet ind på TV 2 / ØSTJYLLAND. Blandt sælgerne af legetøjet er studieværterne Anette Sørensen og Jeanett Amonsen samt komikeren Finn Nørbygaard.
Hele søndag bliver det bedste børnetøj og legetøj solgt ved et stort marked midt i butikscentret. Pengene går ubeskåret til Red Barnets arbejde med børn rundt om i verden.
Gennem december har børn fra hele regionen afleveret flere end fire fyldte containere med legetøj til indsamlingen.