Kvartfinalebrag: Århus møder Skjern
Det er knald eller fald i pokelturneringen, når Århus Håndbold onsdag aften møder Skjern Håndbold
Onsdag aften går det atter løs i Santander Cup kvartfinalerunden, når Århus Håndbold hjemme tager mod de forsvarende mestre fra Skjern Håndbold.
Hjemmeholdet skal ikke forvente, at Skjern slækker det mindste på tingene pokaldysten, selvom holdet spiller med i tre turneringer.
Pokalturnereingen bliver nemlig prioriteret på samme niveau som Champions League og Boxer Herreligaen.
Skjerns Kasper Søndergaard lover derfor at gøre alt for at vinde kvartfinalen ude mod Århus Håndbold, så holdet kommer med blandt de bedste fire hold i Final4-stævnet senere på sæsonen.
Aarhusianerne spillede lige op med KIF
- Lige nu skal vi prioritere den kamp rigtig højt. Det er faktisk den eneste turnering, vi kan ryge ud af, hvis vi taber. Hvis vi vinder den, så er vi videre. Og vi vil gerne med i Final4, siger Søndergaard til Ritzau.
Men også Århus Håndbold er mere end klar til kampen, og her ser man frem til at møde de forsvarende mestre i knald eller fald-kampen.
- Vi glæder os virkelig meget til kampen. Alle i og omkring klubben ved, hvor meget der er på spil. At deltage i Final4 er bare en kæmpe oplevelse, og vi er altså kun én kamp for at nå det, og tre kampe i alt for at stå med et trofæ, siger veteranen Henrik Hansen til klubbens hjemmeside.
Der er kampstart i Ceres Arena klokken 18.30.