Krigen om Kattegat
Ny bejler til ruten Aarhus-Odden
Kattegatruten undersøger nu mulighederne for at sætte deres nye hurtigfærge ind på Aarhus-Odden overfarten, hvor Mols-Linien sejler.
Det sker, fordi Kattegatruten igen har fået afslag på at sejle den store katamaranfærge på ruten Aarhus-Kalundborg.
Naturstyrelsen frygter, at katamaranfærgen vil skade marsvinenes yngleområder i Kalundborg Fjord og har foreløbig været fire måneder om at behandle Kattegatrutens ansøgning.
- I øjeblikket taler vi med forskellige parter for at få klarlagt, om det er muligt for os at sejle på ruten, så danskerne kan få en hurtig og effektiv rute. Men det er endnu for tidligt at sætte dato på for en eventuel start, siger operation manager i Förde Rederei Birte Dettmers.
Förde Rederei overtog sidste år Mols-Linien.