En kraftig brand brød mandag aften ud i en etageejendom på Fjældevænget i det vestlige Aarhus.
- Branden er formentlig startet i kælderen og har bredt sig op igennem en affaldsskakt og op til nogle lejligheder, siger Anders H. Jensen, der er operationschef hos Østjyllands Brandvæsen, til TV2 ØSTJYLLAND.
Beredskabet modtog anmeldelsen klokken 19.28.
Tre børn og en voksen er reddet ud fra 3. sal, og de er kørt til skadestuen til kontrol.
Operationschefen hos Østjyllands Brandvæsen oplyser, at der var kraftig røgudvikling i to lejligheder, og at de har haft tre udrykningsenheder på stedet.
- Tre børn og en voksen er reddet ud fra 3. sal, og de er kørt til skadestuen til kontrol, oplyser operationschefen.
Hvorfor, der er udbrudt brand, er endnu for tidligt at sige.
Østjyllands Brandvæsen oplyser derudover, at røgen ikke er til fare for andre borgere i området.
Østjyllands Politi oplyser tirsdag, at de tirsdag vil tage ud på brandstedet med deres teknikere, for at undersøge brandårsagen.