Kaffegal-ansat: Jeg er positivt overrasket
Samrådet i Beskæftigelsesministeriet gav mange gode svar for medarbejderne i socialøkonomiske virksomheder
Onsdag morgen tog Jakob Andersen turen fra Aarhus til København, hvor han deltog i Beskæftigelsesministeriets samråd.
Han er ansat på Café Kaffegal i Aarhus, en socialøkonomisk virksomhed der ansætter psykisk sårbare medarbejdere på særlige vilkår.
Og han er derfor en af de mange, der risikerer at blive fyret, hvis ikke arbejdsmarkedets parter finder en permanent løsning på det såkaldte "rinelighedskrav".
Cafe Kaffegal: Ministeren presser på for en permanent løsning
Efter samrådet var Jakob Andersen rimelig optimistisk.
- Jeg tænker, at det er forholdsvist positivt. Noget af det, jeg hæfter mig ved, er, at hvis ikke arbejdsmarkedets parter finder en løsning, så var ministeren villig til at forlænge forsøget, siger Jakob Andersen og fortsætter:
- Men det jeg også tænker er, at det giver os ikke nogen løsning lige nu og her. Vi står og mangler fem-ti medarbejdere, men dem kan vi ikke få lov til at ansætte, fordi der er ansættelsesstop. Og det synes jeg er ærgerligt, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan få lov til at give andre den samme gode oplevelse, som jeg har fået, siger Jakob Andersen.
Se hele interviewet med Jakob Andersen i videoen ovenfor.