Jubel og en enkelt tåre i øjet
Der blev sunget su- su- superliga, efter AGF i dag bankede AB 5-3, og det gav Kasper Povlsen en tåre i øjenkrogen
Her til aften var der sæsonafslutning i AGF, hvor oprykningen til superligaen er sikret.
Kasper Povlsen fik sin sidste hyldest på NRGi Park.
- Det er perfekt. Hvad skal man sige, det er bare perfekt, siger han efter kampen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Han spillede i dag sin sidste kamp for AGF, hvor han ellers har spillet de sidste tolv år. Han fik debut i 2009, og siden har han spillet 189 kampe for klubben.
I dagens anledning fik han lov til at bære anførerbindet i en kamp, hvor AGF brillerede med en sejr på 5-3 over AB.
- Det var rørende, det har været med rørende for mig. Jeg må da også ærligt indrømme, at jeg havde en lille tåre i øjet. Jeg er utrolig stolt og glad, jeg vil bare sige tusind tak, siger han.
Efter kampen blev Jens Jønsson kåret til årets spiller, mens Daniel Christensen løb med titlen som årets fighter.
Se jubelscener og hør interviewet med Kasper Povlsen i videoen øverst på siden.