Indvandrere kan flytte mandater
Nydanskere stemmer mest rødt
15. sep 2011, kl. 11:19
Mere end 30 dage gammel
Indvandrerstemmer kan få betydning for, hvem der kommer i folketinget fra Østjylland.
Der er traditionelt en lav stemmeprocent blandt nydanskere, men der er så mange stemmer at hente, at det kan flytte mandater.
- Indvandrer-stemmerne kan helt klart påvirke, hvem der kommer af sted fra de enkelte partier, siger TV 2 | ØSTJYLLANDs valgekspert, Rune Stubager.
Det kan påvirke det personlige stemmetal, hvis man kan få mange indvandrerstemmer.
Traditionelt stemmer indvandrere "rødt", men i Aarhus er der også indvandrere opstillet på Venstres liste, og det kan få betydning.