I kritisk tilstand: Vidner ydede førstehjælp til 22-årig
Det var en 22-årig mekaniker, der blev klemt under en lastbil tirsdag eftermiddag. Han er fortsat i kritisk tilstand.
En 22-årig mekaniker var mandag eftermiddag i gang med at reparere en lastbil på Birkegårdsvej i Hasselager, da han blev klemt under lastbilen.
Klokken 13.28 blev politi, ambulance og brandvæsen tilkaldt til den alvorlige arbejdsulykke ved en virksomhed.
Da politiet kom frem var flere vidner til ulykken i gang med at redde den 22-årige mekaniker. De løftede lastbilen med donkraft og påbegyndte førstehjælp af den unge mand.
Den 22-årige blev kørt med eskorte til hospitalet, hvor han blev indlagt i kritisk tilstand.
Arbejdstilsynet blev tilkaldt til stedet for at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.
Østjyllands Politi kan ikke oplyse yderligere om ulykken.
De pårørende er underrettet om ulykken.