Hvad hvis skolen var det fedeste i et barns liv? - Ny skole vil afprøve forskning
Byskolen Gnist i Aarhus er et slags forskningseksperiment, der vil inspirere til forandring af folkeskolen.
I en gammel, gul bindingsværksbygning i midten af Aarhus bliver der tænkt nyskabende tanker. Tanker om en skole, som bygger på forskning, og brygger på en mission om fundamentalt at forandre grundskolen.
- Hele tanken bag projektet har været; hvad nu hvis skolen var det fedeste sted i et barns liv? Siger Jesper Broberg Bang, som er en af initiativtagerne bag Byskolen Gnist.
Her er der hverken karakterer, prøver eller lektier. I det hele taget er skolen, som vi kender den, kastet godt og grundigt op i luften.
Dermed ikke sagt, at skolekonceptet for den nye friskole er landet tilfældigt. Tværtimod er tankerne, værdierne og hverdagen på Byskolen Gnist baseret på viden om, hvad der får børn til at trives og giver dem lyst til at lære.
- Der er brug for nogle, der tør tænke nyt og sammensætte de ting, vi ved fungerer rigtig godt omkring børns læring, sammen med det, børnene også selv drømmer om, siger Jesper Broberg Bang til TV2 ØSTJYLLAND.
Udover at være en del af den gruppe, der står bag friskolen, er Jesper Broberg Bang også direktør i Gejst Studio. Et bureau, der tidligere har lavet en række projekter indenfor uddannelse og læring. Det er igennem deres snakke med børn på landets skoler, at idéen til friskolen er opstået.
Prøver forskning af i praksis
Egentlig ville initiativgruppen gerne have forandret folkeskolen indefra. Men da det viste sig ikke at kunne lade sig gøre, valgte de at gå andre veje.
Med friskolen vil de i stedet bygge et skolekoncept op fra bunden, prøve ting af, og derefter er målet at dele erfaringerne med folkeskolen, fortæller Jesper Broberg Bang:
- Vi håber jo, at med den læring, vi får, og det, vi forhåbentlig kan bevise, virker rigtig godt, kan være med til at inspirere til transformation af den fantastiske institution, der hedder folkeskolen.
Forskellen på folkeskoler og friskoler
Friskoler er et alternativ til folkeskolen og fungerer under Friskoleloven, der overordnet set bestemmer, at friskolerne ”skal stå mål med undervisningen i folkeskolen”.
Skolerne skal desuden "forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene"
Friskolerne afgør frit, hvilke elever de vil optage. De har desuden lovhjemmel til at være prøvefrie.
Kilde: Friskolerne.dk
Byskolen Gnist skal altså fungere som en slags praksisprøvning af den viden, forskere har fundet frem til.
- Det interessante ved Byskolen Gnist er netop, at de gerne vil have følgeforskning, sådan så der bliver tilvejebragt viden, der kan hjælpe med at bidrage til folkeskolens udvikling også, siger Louise Klinge, der er børne- og skoleforsker ved Københavns Universitet, til TV2 ØSTJYLLAND.
En skole uden fag
Hverdagen på Byskolen Gnist vil blandt andet være struktureret ud fra de forudsætninger for at børn og unge trives, som Louise Klinge har fundet frem til gennem sin forskning.
En typisk skoledag på Byskolen Gnist vil starte med motion og morgenmad. Mødetiden er fleksibel, men undervisningen går senest i gang klokken 10. Eleverne arbejder med forskellige projekter, og undervejs i skoledagen er der indlagt pauser, som blandt andet kan bruges til at dyrke yoga.
- Mange børn problematiserer vi, når de er for aktive, synes vi. Men i virkeligheden er de larmende whistle blowers, der viser, hvad de alle sammen har brug for, nemlig at være oppe og være i gang og være aktive, siger Louise Klinge.
En af de store forskelle fra folkeskolen er desuden, at der på den nye friskole ikke er nogen fag. I stedet vil man arbejde med ”universaler”. En slags hovedemner, som for eksempel hverdagsliv, fællesskab, natur eller kultur.
- Rigtig mange børn kan slet ikke overskue så mange fag på en dag, og der er alt for kort tid til fordybelse i hvert fag, så man lærer i virkeligheden alt for lidt, siger Louise Klinge.
Også Hans Henrik Knoop, der forsker i læring, pædagogik og psykologi på Aarhus Universitet, bakker op om projektet.
- Der er faktisk kun halvdelen af eleverne i niende klasse, der får lyst til at lære mere af den undervisning, de oplever. Den slags kan vi gøre noget ved her, eller i hvert fald forsøge at gøre noget ved, siger Hans Henrik Knoop til TV2 ØSTJYLLAND.
Om undersøgelsen
I en trivselsmåling foretaget Børne- og Undervisningsministeriet sidste skoleår er danske skoleelever blandt andet blevet bedt om at forholde til følgende udsagn: ”Undervisningen giver mig lyst til at lære mere”.
Blandt eleverne fra 4.-9. klasse fordeler svarene sig således:
Helt uenig: 7,5 %
Uenig: 15,8 %
Hverken enig eller uenig: 43,6 %
Enig: 25 %
Helt enig: 8,1 %
Kilde: uddannelsesstatistik.dk
Byskolen Gnist går i første omgang efter at tiltrække mellem 50 og 70 elever. Kommer initiativgruppen i mål, så åbner skolen til august.
