Glad Staff: Vi arbejder for hinanden
AGF-anfører Steffen Rasmussen er lettet over sejren over FC Nordsjælland
Så lykkedes det for AGF at komme tilbage på sejrssporet.
Efter otte kampe uden sejr på banen blev FC Nordsjælland stensikkert slået med 3-0 på hjemmebane søndag.
- Det var en forløsning for os. Ligeså pressede man bliver af en negativ stime, ligeså stor er forløsningen, når det lykkes. Et er, at vi vinder den her fodboldkamp, men noget andet er måden, vi gør det på. Det udtryk vi har i dag er et rigtig godt hold værdigt, siger Steffen Rasmussen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Han glæder sig over præstationen, som han kalder for en gennemført holdpræstation.
AGF fik revanche og kom tilbage på sejrskurs
- Og det er det, vi skal bygge videre på. Det er så sindssygt vigtigt, for gør vi det er vi så dygtige individuelt, at så giver vi de fleste problemer. Alle kæmper hele vejen igennem, og det er det, der er forskellen. Vi arbejder stenhårdt for hinanden, siger Steffen Rasmussen.
Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen.