Ghita Nørby revet væk
Billetterne går som varmt brød
Dansk teaters Grand Old Lady, Ghita Nørby, har formodet at trække publikummer til Aarhus.
Billetterne til premieren på stykket "Other Desert Cities", som har Ghita Nørby på plakaten, bliver revet væk. Ni ud af ti billetter til Europa-premieren på Aarhus Teater er allerede solgt.
Stykket får premiere d. 12. oktober på den nyrenoverede Scala-scene. Og så er det også Ghita Nørbys debut på Aarhus Teater.
- Det kan blive lidt kedelig at være på Det Kongelige Teater hele tiden. Det er en stor arbejdsplads for mange mennesker og kan derfor godt miste lidt varme og personligheden. Men når man træder ind her i vagten (på Aarhus Teater, red.), så møder man nogen, der bare er så søde. Og sådan er det hele vejen. Fra man går ind ad sceneindgangen, til man kommer op til chefen, er der hele tiden venlige øjne og kærlige mennesker, siger hun til TV 2 | ØSTJYLLAND.