George Clinton koncert aflyst

Den aldrende amerikanske musiker kunne ikke sælge billetter nok til den planlagte festuge-koncert på Train i Århus.

Udsigten til en god gang funk og soul i selskab med amerikanske George Clinton fik ikke folk til billetlugerne, og derfor er den forestående koncert aflyst.

George Clinton skulle optræde på spillestedet Train den 5. september i forbindelse med Festuge-programmet, men billetsalget svigtede altså, oplyser Jakob Domino, der er PR Manager for spillestedet.