To gæster forlader Aarhus
Oplagte skibe forladet Aarhus bugten
19. jan 2012, kl. 08:13
Mere end 30 dage gammel
To store fragtskibe, der siden juleaften har ligget for anker ud for Aarhus havn, forlader en af de nærmeste dage bugten for at starte en ny færgerute mellem Sverige og England. Det skriver den maritime nyhedsportal maritimedanmark.dk.
Det er det nystartede svenske rederi North Sea RoRo, der vil bruge de to skibe - Beachy Head og Longstone - til at tage kampen op med DFDS på en ny rute mellem Gøteborg i Sverige og Immingham i England.
DFDS sejler i dag på samme rute med tre ro/ro færger. DFDS har seks ugentlige afgange fra hver af de to havne, mens det nye svenske rederi lægger ud med tre afgange om ugen.