Forsøgte indbrud med økse

Politiet leder efter to mænd, som mistænkes for at stå bag et indbrudsforsøg i en guldsmedeforretning i Århus.

Foto: Flickr

Lidt efter klokken et natten til mandag forsøgte ukendte gerningsmænd at knuse ruden til en guldsmedeforretning på Skt. Clemens Torv i Århus centrum.

Som slaginstrument brugte de en økse.

Forehavendet lykkedes dog ikke, og gerningsmændene stak af. Et vidne så to mænd køre fra stedet på en knallert.