Fornyet håb på komet 67P
Landingsfartøj på komet kan snart få strøm igen
Der begynder at ske ting på kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.
I november landede rumsonden Rosettas landingsfartøj, Philae, på kometen. Det østjyske firma Terma har leveret strømforsyningen til den. Philae landede bare på kometens skyggeside og løb hurtigt tør for strøm.
Men nu er solens lys begyndt at nå Philae, så den igen kan blive operativ.
- Der er god håb. Det bliver spændende at se over den uge her. Hver dag er der en mulighed for, at Philae har svaret tilbage til Rosetta, fortæller senioringeniør ved Terma, Hans Jensen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Da Philae landede på kometen, var den 500 millioner kilometer fra solen. Nu er den "blot" 300 millioner kilometer derfra.
I videoen ovenfor kan du se interviewet med Hans Jensen.