Formodet tankrøver anholdt
30-årig mand er anholdt for et røveri mod tankstation i Beder
3. feb 2011, kl. 09:43
Mere end 30 dage gammel
Kort før klokken 18 den 7. januar kom en gruppe maskerede mænd ind på tankstationen på Krikebakken i Beder.
Med et oversavet jagtgevær og en stor køkkenkniv truede de personalet til at udlevere kontanter og flere kartoner cigaretter, inden de stak af.
Nu har Østjyllands Politi anholdt en af de formodede gerningsmænd, en 30-årig mand fra Vejle, der torsdag fremstilles i grundlovsforhør.
I fovejen er to mænd på 22 og 26 år varetægtsfængslet i sagen.