Flere ældre melder om svigt
Sager breder sig som ringe i vandet
Kritikken hagler ned over lokalcenter Thorsgården i Åbyhøj ved Aarhus.
Efter at TV 2 | ØSTJYLLAND i aftes fortalte om meget kritisable forhold for beboerne, har vi modtaget adskillige mails og opkald fra borgere, der har haft de samme oplevelser.
Se også: - Det var forfærdeligt
De seneste nyheder om kritisable forhold på lokalcentret fik i går aftes den øverst ansvarlige på området, rådmand for Ældre og Omsorg i Aarhus Kommune, Jette Skive (DF), til at tage konsekvensen og skifte ud i ledelsen på Thorsgården. Det kom frem under et live-interview i vores 19.30-udsendelse.
Se også: Omsorgssvigt får konsekvenser
Sagerne fra Thorsgården er langt fra enestående. Aarhus Kommune har flere gange ved tidligere lejligheder svigtet i plejen af kommunens ældre borgere. I vores udsendelse i aften gennemgår vi de graverende fejl, kommunen har stået for inden for de seneste år.
Se mere om de gentagne tilfælde af svigt i vores nyhedsudsendelse klokken 19.30.
Har du kendskab til omsorgssvigt på Thorsgården, i Aarhus Kommune eller i en anden østjysk kommune - så vil TV 2 | ØSTJYLLAND meget gerne høre fra dig.
Send en mail til redaktion@tv2oj.dk - og fortæl om dine oplevelser. Husk at skrive navn og telefonnummer, så vi kan kontakte dig.