Fjern valgplakaterne - nu!
Der vanker bøder, hvis valgplakaterne ikke pilles ned
24. sep 2011, kl. 18:52
Mere end 30 dage gammel
Billeder af storsmilende politikere pryder stadig de østjyske lygtepæle, selv om valgkampen for længst er slut.
Der er dog ét problem: Valgplakaterne er ulovlige.
Ifølge reglerne skal valgplakaterne være pillet ned senest otte dage efter valgdagen - det vil sige inden natten til i dag, lørdag.
Partierne risikerer nu bøder på 40 kroner pr. plakat, der ikke er blevet fjerne til tiden.
- I alt er der cirka 4-5.000 valgplakater i Aarhus Kommune. Og der er nogen, der smutter, selv om vi kører rundt alle de steder, vi har været. Og det er vi kede af, siger næstformand i Venstre i Aarhus Johnny Olsson til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i tv-indslag øverst på siden.